Skalle
Skallen er en karpefisk, der er meget almindelig udbredt i de danske søer, åer og vandløb samt i brakvand. Den gyder altid i ferskvand og trives både i klart og uklart vand. Da fisken er en stimefisk, ses den ofte i store flokke, mens den søger efter sin føde. Skallen kendes bedst på sin sølvagtige farve. Ryggen er blågrøn og finnerne er rødlige ligesom øjnene også er det. Kropsformen kan variere, men ofte er fisken højrygget og fladtrykt fra siden. Skallen er ikke en særlig stor fisk. Den er normalt cirka 20 centimeter lang og vejer normalt cirka 200 gram, men den kan i nogle tilfælde blive op til 50 centimeter lang og veje op til 1800 gram. Skallen er en fredfisk, hvilket vil sige, at den ikke spiser andre fisk. Istedet lever den af plankton, planter, krebsdyr, vandinsekter og deres larver samt orme og snegle. Skallen gyder i perioden april-juni på lavt vand, gerne i en beskyttet bugt eller lignende, hvor fiskene samler sig i stimer. De klæbrige æg hænges fast på sten, grene og vandplanter og efter cirka 12 dage klækkes æggene. Skallen har mange fjender. Det skyldes, at den er meget dominerende i de danske søer, så chancen for at en af de større fisk under sin jagt har truffet en skalle og spist den er rigtig stor. Derudover er en af skallens fjender selvfølgelig også lystfiskeren, selvom fisken ofte bliver sat ud i vandet igen, fordi den er så lille. Historisk set har skallen tidligere været en vigtig fødekilde for de mindre velstillede fiskere, der solgte de store fangster og selv spiste de små som f.eks skallen. Det er ikke længere nødvendigt på samme måde og derfor bliver den ofte sat i vandet igen.
Skallen foretrækker åbent vand om dagen, hvor den med sine gode svømmeegenskaber ofte færdes i store stimer. Skallen opholder sig ofte langs bredden i grødebevoksninger om morgenen og om aftenen. Kønsmodning indtræder i en alder af 3 år.
Skalleyngel og småskaller æder næsten udelukkende dyreplankton som f.eks. små hjuldyr i den første periode efter klækningen. Efterhånden som ynglen når en størrelse på 3-4 centimeter midt på sommeren, æder de større dyreplankton.
Gedde
Gedden er almindelig udbredt i hele Danmark. Den findes i ferskvandssøer og vandløb samt i brakvand og i havvand, der har et meget lavt saltindhold. Den opholder sig oftest i klart vand, da den jager med synet. Gedden er let at kende på den aflange krop og det store gab fyldt med spidse tænder. Hovedet er fladtrykt og bredt. Geddens farve varierer efter omgivelserne, men ofte er ryggen sort, siderne er grønne med gule pletter og bugen er lys. Rygfinnen sidder langt tilbage på ryggen. Med en længde på 40-150 centimeter og en vægt på 8-35 kilo er gedden en af Danmarks største ferskvandsfisk. Det sker dog ikke særlig ofte, at der bliver fanget så store gedder. Den normale maximale størrelse er 100 centimeter og en vægt på 5-7 kilo. De store, voksne gedder lever af andre fisk som f.eks brasener, aborrer og skaller samt padder og vandfugleunger. De lidt mindre gedder lever af fiskeyngel, insekter og plankton. Geddens eneste fjende blandt andre fisk er dens artsfæller. Gedden gyder på lavt vand i perioden marts-maj. En gedde kan lægge helt op til 250.000 æg alt afhængig af hvor stor den er. Æggene hænges fast i vandplanter. Efter 5-25 dage klækkes de og ud kommer larverne.
Aborre
Aborren er en meget almindelig fisk i Danmark, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med. Den kan ses året rundt i søer, åer, vandløb, moser og i brakvand nær kysten. Den befinder sig for det meste på bunden, men jager også på åbent vand. Aborren er nem at kende på den høje ryg, de 4-7 sorte striber på siderne samt de orangerøde finner. Farven kan variere en del alt efter, hvilke forhold fisken lever under, men oftest er aborren sortgrøn på ryggen og lysere ned mod bugen. Aborren har pigge ved rygfinnerne og gællelågene, som er ugiftige, men de gør stadig ondt at stikke sig på. Den er 15-50 cm lang og vejer normalt mellem 100-500 gram, men kan komme helt op og veje 4 kilo. Aborren lever af skaller, løjer og andre fisk, fiskeyngel, snegle, krebsdyr, insekter, larver og orme. Hunnen gyder i løbet af april-maj måned, afhængig af hvor stor den er, mellem 4.000 og 300.000 æg, der så bliver befrugtet af en eller flere hanner, som følger efter hunnen. Æggene måler cirka 2 mm og hænger i et sammenhængende bånd over trærødder og andre fremspring langs bredden, som en slags guirlande. Efter 2-3 uger klækkes æggene. Gedden og sandarten er blandt aborrens naturlige fjender. Aborren er en rigtig god spisefisk, da den er velsmagende og samtidig er ret nem at filetere. Derfor er den også en meget “populær” fisk blandt lystfiskerne.
Suder
Suderen er en karpefisk, der er almindelig udbredt i det meste af Danmark. Den lever i småstimer nær bunden i lune søer, moser, damme og rolige åløb med blød bund og mange vandplanter. Om vinteren går suderen i dvale på bunden, hvor der er dybt vand og æder i den periode næsten intet. Sudere er brune eller mørkegrønne med et gyldent skær. De har meget små skæl, en høj ryg, røde øjne og to små skægtråde. Den brede halerod, de runde finner samt den ikke-kløftede hale er meget karakteristiske for suderen. Fisken kan blive op til 60 centimeter og vejer normalt 1-5 kilo. Sudere lever af flere forskellige dyr, der lever på bunden af vandet som insektlarver, orme, snegle, muslinger og halvrådne plantedele. Når de leder efter føde, har de hele hovedet nede i mudderet. Smådyr filtreres fra og knuses nede i svælget, da sudere ikke har tænder. Suderen gyder i perioden maj-juni. Den kan gyde helt op til 900.000 æg afhængigt af hunnen størrelse. Æggene gydes i tæt vegetation, hvor de klæber til vandplanter. Æggene klækkes efter cirka 3-6 døgn og efter cirka 10 dage bliver larverne fritsvømmende og begynder at tage føde til sig.
Sandart
Sandartens vækst er meget afhængig af, at den har adgang til den rette føde i rigelig mængde. Uden det vil sandarten sulte, og væksten gå i stå. Sandarten trives bedst i en vis dybde.
Sandarten gyder normalt i maj måned. I modsætning til mange andre af vores ferskvandsfisk bevogter sandarten æggene, indtil de klækker. Hannen bliver ved reden, hvor den både vifter frisk vand hen over æggene og jager andre fisk væk.
Sandartens yngel lever den første tid af vandlopper, dafnier og lignende.
Men så snart den kan gabe over fiskeyngel, bliver fisk et vigtigt fødeemne.
Brasen
Brasen er en karpefisk, der ofte opholder sig i større søer, vandløb og åer med blødbund, men den kan også forekomme i brakvand langs kyster og fjorde. Brasener er stimefisk, der for det meste lever nær bunden. Brasen er højrygget og fladtrykt. Kroppen er gylden eller bronzefarvet med et mørkegrønt skær på ryggen og i hovedet. Finnerne er helt sorte. Fisken kan blive op til 80 centimeter lang og veje op til 9 kilo. Brasener lever af plankton og forskellige smådyr, der lever på bunden af vandet. Den får fat i føden ved at bruge sin mund til at suge mudder op med, hvorefter de små dyr bliver sorteret fra mudderet, og da brasen ingen tænder har, bliver føden knust nede i svælget. Brasen gyder i perioden maj-juni, og kan lægge helt op til 500.000 æg, der klækkes efter 3-12 dage. Gydningen foregår i store stimer på lavt vand.
Ål
Ålen er en fisk, som de fleste nok har hørt om. Den er udbredt i hele Danmark, hvor den er meget almindelig i søer, vandløb, floder, kyster og andre fjordområder. Desuden er den også sat ud i en del vandhuller og damme for at øge bestanden, da bestanden af ål de sidste mange år er gået drastisk ned uden at der er nogen, der ved hvorfor. Den opholder sig oftest nær bunden ved bredden eller kysten. Den undgår helst lys og er kun aktiv om natten. Ålen er meget nem at genkende på sin slangeagtige krop. Den har én lang finne, der går ned langs ryggen og meget små brystfinner. Oversiden på ålen er mørk, mens undersiden varierer fra gul til sølvblank alt afhængig af alder og levested. Hannen kan blive op til cirka 30-50 centimeter, mens hunnen kan blive op til 120 centimeter. Begge køn kan veje op til 3,5 kilo. Ålen lever af krebsdyr, orme, snegle, muslinger, insekter og deres larver samt småfisk, frøer og ådsler. Ålen er en vandrefisk, der kun yngler i Sargassohavet, der ligger ud for Nordamerika. Herfra flyder ålelarverne tilbage til Europas kyster og trækker op i de forskellige vandløb. Man ved ikke præcist, hvornår ålen gyder og hvor mange æg den lægger, men man formoder, at gydningen foregår i foråret, da det er på det tidspunkt, man har fundet de mindste larver.
Karpe
Blandt vilde karper kan væksten variere så meget, at en 10 år gammel karpe kan være fra 40 til 120 cm lang.
Karper kræver en temperatur på mindst 17 °C, for at de kan gyde, og der er mest gydeaktivitet mellem 19 og 23 °C. Det betyder, at karper i Danmark normalt først gyder sidst i maj eller i løbet af juni. Temperaturer over 28 °C kan forhindre gydning.
Karpen hører til de såkaldte fredfisk, dvs. fisk, der ikke spiser andre fisk. Den lever i stedet af dyreplankton, vandinsekter, planter og lignende. Den æder hovedsagelig dyrisk føde, men kan også æde planter, dog normalt kun i mindre omfang. Helt overordnet er karpen det, der kaldes en generalist, dvs. at den æder, hvad der er mest at af. Føden kan søges både på overfladen, frit i vandet, på eller mellem planter og ikke mindst på og i bunden.
Ørred
Ørreden er en laksefisk, der er almindelig udbredt i Danmark. Ørreden forekommer i tre forskellige underformer, som hver især lever i forskellige former for vand. Den ene er søørreden, der ofte lever på dybt vand, hvor den jager fiskestimer. Den anden er bækørreden, der lever i vandløb og små bække, hvor den mest opholder sig i skjul mellem grene, sten og planter. Den sidste er havørreden, som er en vandrefisk, der lever i havet. De tre forskellige underformer af ørreden gyder dog alle i bække eller vandløb med grusbund. Ørreden er slank og torpedoformet og har en kraftig, plump hale. Fisken har en lille fedtfinne foran halefinnen og dens tænder er spidse. Søørreden og havørreden kan blive 100-140 centimeter lang, mens bækørreden normalt kun bliver cirka 50 centimeter lang. De vejer alle op til 18 kilo. Farven på ørreden varierer alt efter levested og kan både være sølvblank, bronzefarvet eller gul med sorte eller røde pletter. Ryggen er altid mørk. Ørreden lever af plankton, insekter, krebsdyr, orme, fisk, padder og små pattedyr. Ørreden gyder i perioden oktober-februar, hvorefter æggene klækker i perioden april-maj alt efter vandtemperaturen.
Flodkrebs
Krebsen finder skjul i brinker (stejle områder nær bredden), hvor den kan grave dybe huller, samt under trærødder, sten og lignende. Den går ned på en vanddybde indtil 4-5 meter.
Æg og yngel samt krebs i skalskiftefasen tåler ikke lav pH (under 6) og aluminium i vandet er krebsen heller ikke glad for. For at flodkrebsen skal kunne reproducere sig, kræves en periode på minimum tre måneder med en gennemsnitstemperatur på mindst 15°C i løbet af sommerhalvåret. Flodkrebsen har de bedste vækstforhold ved 17-20°C.
Krebsen er mest aktiv om natten, hvor den stort set er altædende. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, fiskerogn, svækkede fisk samt rodskud af vandranunkel, tusindblad og kransnål. Til gengæld er krebsen selv udsat for at blive ædt af aborrer, gedder og ål.